På årets generalforsamling fik vi løftet sløret for vores smukke nye akustikbilleder.
I flere år har akustikken været ret dårlig, men nu har vi fundet en rigtig god løsning med hjælp fra Nordea-Fonden.
Billederne er udvalgt af bestyrelsen med hjælp fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. Der er billeder fra Danmark set fra luften, fra arkivet og Onsevig Havn.
Lyden er forbedret markant, vi har samtidig sikret lidt kulturarv, og billederne bidrager til mange gode samtaler fra vores dejlige lokalområde.
Glæd dig til næste gang, der er fest eller fællesspisning, så kan du se de smukke billeder, måske husker du en sjov historie.
Stor tak til Nordea-Fonden “Liv i det lokale”.